Sent Senere

 

• Jan Laursen - Rytmebox, effekter
• Peter H. Olesen - Rytmebox, effekter

Diskografi



Biografi

Jan Laursen og Peter H. Olesen dannede i 1983 gruppen Sent Senere da de begge indenfor kort tid flyttede til den samme del af Vesterbro i København.
De to kendte oprindeligt hinanden fra fanzinet Sidste Skrig, hvor Peter i første nummer interviewede Jans band End Of Your Garden og Jan i de senere numre af bladet bidrog med artikler samtidig med, at han også drev pladeselskabet Replik Muzick. Sent Seneres musik bestod af lag på lag af rytmeboks med ekko- og rumklangseffekter lagt oven på hinanden. Der blev primært øvet i Peters lejlighed og det var også her gruppens eneste udgivelse blev indspillet. Båndet rummede 3 numre og blev lavet som en officiel Replik Muzick udgivelse, til trods for at det kun kom i et oplag på 3-4 eksemplarer Gruppen optrådte live 2 gange, til henholdsvis ”Fredag d. 13.” på Café Teatret og til ”Støjens Aften” i Ungdomshuset, arrangeret af Morten Lindberg. I løbet af 1984 skiftede projektet navn til 4 Beat Mambo, opkaldt efter en rytme på deres rytmeboks. Gruppen blev udvidet med Bo Erhard Hansen (Bo Hr. Hansen) på bas, men efter at have øvet sammen 5-6 gange gik gruppen i sig selv.



Diskografi

Sent Senere - MC
Replik Muzick 1984 - REP14

1. Ingen titel
2. Ingen titel
3. Ingen titel