Scatterbrain

 

• Jesper Siberg - Keyboards, sang
• Hilmer Hassig - Guitar, keyboards
• Morten Torp - Sang, keyboards
• Jens Mose - Bas, keyboards

------------------------------------------------------
• Jesper Ranum - Synths
Henrik Heigren - Trommer
Torben Kirkholt - Trommer

Diskografi
Link



Biografi

Jesper Siberg og Morten Torp kendte hinanden fra Skt. Annæ Gymnasium, hvor de havde spillet sammen i diverse bands. Sammen med Hilmer Hassig, en ligesindet, der deler deres interesse i engelsk og tysk elektronisk musik, danner de den 23. Maj 1980 gruppen Scarlett Scatterbrain and his Scooters. Gruppen debuterer dagen efter som opvarmning for Sods på Risbjerggård i Hvidovre. Den timelange koncert, der består af en række løst strukturerede numre udarbejdet af Jesper tidligere på dagen, udløser et overraskende tilbud om en pladekontrakt hos Irmardz.

Næste gang gruppen optræder, er til Nå!!80 arrangementet, der bliver afholdt 11.-12. Oktober 1980 i Huset i Magstræde, hvor gruppen går på som de første. Navnet er nu kortet ned til Scatterbrain, og gruppen er blevet udvidet med Jens Mose.
Debutalbummet ”Keep Dancing” bliver indspillet i Karma Studiet på Østerbro i løbet af januar 1981. Februar og marts turnerer Scatterbrain rundt i Danmark sammen med det svenske band T.T. Reuter. ”Keep Dancing” bliver i juni mixet af Anders Lind i Silence Studio i Värmland. I juli indspiller Scatterbrain nummeret ”Angry Young Men”, der bliver udsendt på flexidisc og foræret væk som promotion.

19. august udkommer ”Keep Dancing” på Irmgardz og bliver modtaget positivt af pressen. Poul Borum skriver i Ekstra Bladet at: ”..Scatterbrains debut er nok den bedste tyske plade, der er lavet herhjemme” og Torben Bille supplerer i Politiken: “..sjældent har nemlig danske debutanter lydt så stringente og velformulerede”.

I løbet af efteråret 1981 spiller Scatterbrain også i Sverige og Norge, blandt andet sammen med svenske Cosmic Overdose. Scatterbrain er i denne periode en kvintet. Gruppen er blevet udvidet med Jesper Ranum, der har spillet med siden foråret.
I marts 1982 indspiller Scatterbrain singlen ”Diversity”/”Strip The Future”, der bliver udsendt i oktober. I løbet af året spiller Scatterbrain blandt andet sammen med Sods i Saltlageret og til årets Roskilde Festival. Flere af gruppens medlemmer involverer sig i løbet af året i projekter uden for gruppen. Hilmer Hassig begynder at spille med Kliché, og laver sammen med Jesper Ranum musikken til musik- og teaterprojektet Communication. Jesper Siberg indspiller musik til Michael Valeurs digtsamling ”Mørkets splintrede øje”.

Da Scatterbrain i starten af 1983 igen turnerer rundt i Danmark, er Jesper Ranum gået ud af gruppen. Med er kommet Henrik Heigren, der også er med da Scatterbrain genindspiller ”Angry Young Men”, ”Strip The Future” og ”Diversity” til en 12”. Singlen bliver udsendt på det tyske marked via pladeselskabet Neuland, der også har udsendt ”Keep Dancing” i Tyskland. Henrik Heigren går efterfølgende ud af Scatterbrain.

Under indspilningerne af Scatterbrains anden plade, ”Mountains Go Rhythmic”, der påbegyndes i foråret 1983, benytter man sig henholdsvis af Anders Brill (Kliché) og Torben Kirkholt (Næste Uges Tv). Sidstnævnte bliver fra november 1983 fast medlem af gruppen.
I starten af 1984 indspiller Scatterbrain musik til dokumentarfilmen ”Engle på jord”, og medvirker i en Rock Live udsendelse i DR. I april genoptages arbejdet med ”Mountains Go Rhythmic”. I efteråret 1984 er Scatterbrain på en omfattende Danmarksturne sammen med Clinic Q støttet af ROSA.

Jesper Siberg går ud af Scatterbrain omkring årsskiftet 1984-1985, i januar 1985 bliver ”Mountains Go Rhythmic” udsendt på Irmgardz. Fanzinet No Århus skriver blandt andet at: ”..Pladen er fuld af spændende numre med spændende detaljer og med en lyd, der savner sidestykke i dansk nyrock”.

De resterende medlemmer når at påbegynde arbejdet på en ny single, før Scatterbrain i februar 1985 bliver opløst.



Diskografi

Keep Dancing - LP
Irmgardz 1981 - IRMG03

Side 1
1. Neo-Love Tango
2. Abnormal
3. Vatican Reggae
4. Crosses Of Verdun
5. Moment

Side 2
1. Ice Age
2. Moving Ice
3. Insect Danger
4. Neutra
5. Keep Dancing


Angry Young Men - 7"-Flexi (Promo)
Irmgardz 1981 - IRMFLEX2001

1. Angry Young Men


Diversity / Strip The Future - 7"-Single
Irmgardz 1982 - IRMGS108

Side 1
Diversity

Side 2
Strip The Future


Strip The Future - 12"-Single
Neuland
1983 - NEU-80-4405

Side 1
1. Strip The Future

Side 2
1. Diversity
1. Angry Young Men


Mountains Go Rhythmic - LP
Irmgardz 1985 - IRMG11

Side 1
1. Happy Tree

2. Arguments In Vain
3. Cocoons
4. Man Is A Man

Side 2
1. Grass Gets Green
2. Sunday Afternoon
3. Disintegrate
4. The Rain In The Heart


Keep Dancing - CD
Glorious Records 2005 - GRSC13

01. Neo-Love Tango
02. Abnormal
03. Vatican Reggae
04. Crosses Of Verdun
05. Moment
06. Ice Age
07. Moving Ice
08. Insect Danger
09. Neutra
10. Keep Dancing