Ruin
Ruin
udkom første gang i maj 1980. Bag det Århusbaserede
fanzine stod Inge Andreasen og Mikkel Hede (Normals), der med Ruin
ville skabe et mere punket supplement til det store lokale blad
dB110. Til layoutet, samt enkelte artikler og anmeldelser fik de
hjælp af Mikkels lillebror Jesper (De Må Være
Belgiere). Første nummer rummede udover et åbnet brev
til Århus’ punkere også omtale af bl.a.Zero Point,
Lost Kids, Normals og Gylle. Andet nummer udkommer i november 1980.
Ruin er nu vokset fra 14 til 20 sider og artiklerne er generelt
blevet længere. Der er i dette nummer omtale af Kliché,
Ramones, City-X og Gate Crashers. Tredje og sidste nummer af Ruin
udkommer i marts 1981, prisen er steget en krone til 6,- og bladet
fylder nu 22 sider. Bladet rummer et langt interview med både
Michael ”Fritz Fatal” Bonfils og Art In Disorder, samt
omtale af Lost Kids og Concert Of The Moment.
|