The Pin-Ups

 

• Katrine Ring – Vokal
• Kim Løhde Petersen – Guitar, vokal
• Carsten Petersen – guitar, vokal
• Michael Hillerup – bas
• Niels Nahmensen – trommer
-
• Mikael Højris - bas
• Søren Santini Skov - trommer

Diskografi



Biografi

The Pin-Ups udsprang fra punkgruppen Raven, der med tilgangen af Katrine Ring tog navneforandring omkring maj 1980. Katrine Ring kendte Michael Hillerup fra Birkerød Statsskole, hvor de begge gik. Michael introducerede Katrine til miljøet omkring punken via koncerter på Rockmaskinen og Saltlageret. Efter at have overværet en koncert med Raven på Østre Farismagsgade Skole, hvor Niels Nahmensen tidligere havde gået, blev hun inviteret med i øvelokalet. Her sang hun med, først for sjov, men dukkede sidenhen op til hver øvedag, og blev således en fast bestanddel af gruppen. I kraft af, at der nu var en kvindelig sanger i front for Raven, blev gruppens udtryk ændret, og man valgte også at foretage et navneskifte. Navnet blev The Pin-ups, inspireret af David Bowie pladen Pinups.

Gruppen debuterer som The Pin-Ups ved en koncert i Saltlageret i september 1980, hvor de spillede opvarmning for Warm Guns. Måneden efter spiller gruppen ved Nå!-80-festivalen i Huset i København, hvor de efterfølgende får rosende ord med på vejen af MM. Henover vinteren 1980/81 optræder gruppen flere gange på Rockmaskinen.

I løbet af 1981 sender The Pin-Ups demobånd ud. De kommer i kontakt med Regnar Egequist, der i en periode laver management for gruppen. Regnar Egequist sætter gruppen i kontakt med Calle Sand og Poul Bach, der var blevet løst fra deres kontrakt med Sonet, og nu ville starte et nyt pladeselskab op. Kontrakten bliver skrevet i 1981, men Calle Sand og Poul Bach havde en klausul på deres kontrakt, der gjorde, at de ikke må arbejde med musik igen før årsskiftet 1981/82. I februar 1982 udsender det nystartede pladeselskab Harlekin The Pin-Ups debutplade Take One i et oplag på 1.000 eksemplarer, der ikke bliver udsolgt.

Take One bliver indspillet i Sweet Silence studiet og produceret af Robert Hauschildt. The Pin-Ups vælger Robert Hauschildt som producer på grund af nummeret The Young Go First af Warm Guns, der ligger på Instant Schlager som Robert Hauschildt har produceret, men lige præcis The Young Go First er det ikke Robert Hauschildt, der har produceret. Indspilningerne bærer præg af Robert Hauschildts hang til alkohol og byture, og det sker flere gange, at han ikke når at sove mellem to indspilningsdage. Robert Hauschildt fyres af samme grund af pladeselskabet inden alle numrene er færdigmiksede. Kim Løhde Petersen mikser efterfølgende de resterende numre sammen med Tom Andersen, der er lydtekniker på optagelserne. Materialet på Take One var skrevet af Kim Løhde Petersen og Michael Hillerup, sidstnævnte går ud af The Pin-Ups i tiden omkring indspilningerne og i november 1981 kommer Mikael Højris med i stedet.

I 1982 spiller The Pin-Ups en del koncerter. Alt nyt materiale er på opfordring fra Harlekin dansksproget. Pladeselskabet ønsker ikke at udsende endnu en engelsksproget plade med The Pin-Ups, men vil overveje en ny udgivelse med gruppen, hvis The Pin-Ups følger i sporene på den bølge af dansksprogede grupper, der fylder op i landskabet. Der kommer dog aldrig mere end én plade. Niels Nahmensen forlader The Pin-Ups i august 1982, og bliver erstattet af Søren Santini Skov. I november 1982 spiller The Pin-Ups i Oslo.

1983 starter med, at Mikael Højris forlader gruppen, han bliver ikke erstattet, i stedet skifter Kim Løhde Petersen fra guitar til at spille bas. The Pin-Ups spiller den 26. oktober 1983 en koncert i Radiohuset, der bliver optaget og sendt på DR 3. november 1983. Dette bliver den sidste koncert med The Pin-Ups. Katrine Ring går ud af gruppen umiddelbart efter, og The Pin-Ups går efterfølgende i opløsning.



Diskografi

Take One - LP
Harlekin 1982 - HMLP-4303

Side 1
1.
Write It On The Walls
2.
Can't Get Enough
3. Pin-Up
4. Confession
5. Only For Fun
6. Stranglers
7. Lies


Side 2
1 . Anarchy Or Cake
2 . Not Alone

3. The Candle
4. Snowman
5. Boys Dressed Up As Girls
6. Music For Cure
7. Lies, Too