Bilfabrikker
 |
|
•
Odd Bjertnæs - Vokal, Trommer, Elektronik
• Jacob Leth - Bas
• Daniel Mantel - Vokal, Poesi
• Tine Gybel - Olietønde
Galleri
Link
|
Biografi
Da Jacob Leth
sammen med resten af De Må Være Belgiere i marts 1982
rykkede ind i Inspiration For Scanners Øvelokaler, mødte
han for første gang Odd Bjertnæs. Odd havde i tiden
op til arbejdet med præindspillede båndsløjfer
og sequencerbidder og manglede bassist til sit nye projekt. Valget
faldt på Jacob og med Odd selv på vokal og trommer gik
de i gang med at øve. Projektet blev navngivet Bilfabrikker
og besætningen blev udvidet med Tine Gybel på olietønde
og Daniel Mantel på poesi og vokal. Musikalsk endte gruppen
med at lyde som en blanding af Deutsche Amerikanische Freundschaft
og tidlig Cabaret Voltaire.
Koncertdebuten
fandt sted til Monody Festival i Århus i slutningen af maj
samme år, koncerten var den første af i alt fem koncerter
gruppen nåede at give. Anden koncert blev givet sammen med
Ballet Mechanique i Huset i Århus et halvt år senere.
De to følgende koncerter fandt også sted i Århus
og ved begge koncerter delte Bilfabrikker scene med De Må
Være Belgiere, ved det ene arrangement var også War
Of Destruction og Cinema Noir på plakaten. Bilfabrikkers sidste
koncert fandt sted ved De Unge Vildes fernisering på Gammel
Strand i København.
Live var gruppen
flankeret af 2 dansere iført kedeldragter og ved flere lejligheder
Peter Skovbjerg på Svejseapparat! Ved de 4 koncerter i Århus,
blev rollerne som dansere udfyldt af Jens Valo(Kliché) og
Kim Grønborg, sidstnævnte havde Odd Bjertnæs
tidligere spillet sammen med i gruppen Still. Ved koncerten i København
blev Jens Valo erstattet af Lars B. Jørgensen og man placerede
et bilvrag på scenen, der i løbet af koncerten blev
smadret med lægtehammere af de to dansere. Larmen fra dette
indslag overdøvede næsten koncerten og glasstykker
og metalsplinter fra bilen fløj under koncerten om ørerne
på publikum og gruppen.
Gruppen gik
i opløsning i løbet af 1983.
Galleri
|