Ballet Mécanique

 

• Martin Hall - Vokal, Flygel, Bas, Cello,
Guitar, Båndmateriale, Percussion, Balalajka, Klokkespil, Marimba, Horn
• Michael Karshøj - Trommer, Bas
• Morten Versner - Bas, Violin
------------------------------------------------------
Henrik Nordahl - Trommer
Per Hendrichsen - Guitar

Diskografi
Link



Biografi

Ballet Mecanique blev i 1979 dannet under navnet Identity og det er under det navn, at gruppen 9. november debuterer til arrangementet Concert of the Moment, der bliver afholdt i Saltlageret. Gruppen består på dette tidspunkt af Martin Hall, Morten Versner og Henrik Nordahl, sidstnævnte bliver dog udskiftet med Michael Karlshøj ganske kort tid efter debutkoncerten. Da Irmgardz i november 1980 udsender en tredobbelt lp med optagelser fra arrangementet, er Identity repræsenteret med nummeret Circus of Decay. I mellemtiden er et navneskift dog blevet en realitet, dette sker i januar 1980. Navnet Ballet Mecanique er taget fra en fransk film af samme navn, instrueret af Fernand Léger i 1924. Martin Hall udtaler i dB110 (nr. 11, december 1980) følgende om navneskiftet, ”vores navn er bare et navn, vi fik det fra en avantgarde film på et museum, det navn sagde mig bare mest på det tidspunkt”.

Gruppen bliver kort efter Concert of the Moment signet til Better Day Records og udsender i maj 1980 debutsinglen Avenues of Oblivion. Titelnummeret og b-siden The Screen er begge indspillet og mixet i Werners Studio. Ballet Mecanique når i løbet af 1980 at spille flere koncerter i Saltlageret, blandt andet til arrangementet Concerto De Nobrainos Insanos, i 1980 spiller gruppen også i Rockmaskinen på Christinia, Huset i Magstræde, Fronthuset i Århus m.m.. Ved den sidstnævnte koncert benyttede man sig ikke af de visuelle effekter, der ellers kendetegnede Ballet Mecaniques koncerter. Gruppen benyttede sig til disse af dias, lysshow, dansere og eksperimentalfilm lavet af grafikeren Steen Krarup.

1981 bliver for Ballet Mecaniques vedkommende startet med en koncert på Rockmaskinen sammen med Sods, Tee Vee Pop og Who Me. Det er ikke Ballet Mecaniques sidste optræden på Rockmaskinen det år og også Saltlageret lægger i løbet af året scene til flere optrædener med gruppen. Koncertanmeldelserne af gruppen er overvejende positive, Torben Bille skriver i en anmeldelse i Politiken 22. marts 1981 blandt andet, ”Selvom Ballet Mecanique i sit musikalske sigte er total anti-kommerciel, bliver de nødt til at acceptere, at denne aften bliver stående som et gennembrud. De har selv været ude om det.”. 8/9/10. maj optræder Ballet Mecanique til arrangementet Fortropper, arrangeret af Poul Borum. Et arrangement, der under overskriften ”Dansk avantgardekunst 1981” blander musik, poesi, film og teater m.m.. 27. Juni spiller Ballet Mecanique i Rytmeteltet på Roskilde Festivalen, en oplevelse, der absolut ikke falder i Martin Halls smag. I et interview med P3 lavet umiddelbart efter koncerten omtaler han festivalen som et rock' n' roll dyrskue og gør i øvrigt intet for at skjule sin foragt for festivaloplevelsen.

Gruppens debutplade The Icecold Waters of the Egocentric Calculation udkommer i september 1981. Titlen er en linje taget fra det kommunistiske manifest. Better Day Records er på dette tidspunkt blevet opkøbt af CBS, hvad der blandt andet muliggør at Ballet Mecanique bliver udsendt i Holland.

The Icecold Waters of the Egocentric Calculation er blevet indspillet i Werners Studio over 3 aftener i foråret 1981 og produceret af Martin Hall. Efter hans ønske er teksterne til The Icecold Waters of the Egocentric Calculation ikke inkluderet i pladens omslag, men kan kun fås ved at indsende en frankeret svarkuvert. Anmelderne modtager pladen nærmest entydigt positivt. Kaj Gosvig skriver i Aktuelt at ”Ballet Mecanique er dags dato det mest revolutionerende, nyskabende og dybt engagerede, der er hændt dansk rock 'n' roll”.

6.Februar 1982 spiller Ballet Mecanique sammen med Næste Uges Tv på Jomfru Ane Teateret i Aalborg. Selvom gruppen er hovednavn går de på scenen først, da de skal nå det sidste tog tilbage til København. Måneden efter spiller de til Nosferatu Festivalen i Saltlageret.

Under indspilningerne af Ballet Mecaniques anden plade, i Werners Studio i løbet af forår og sommer 1982, begynder gruppen at falde fra hinanden. Forskelligartet stofindtag og Martin Halls mentale uligevægt slider stærkt på gruppens indbyrdes forhold. Morten Versner går ud af gruppen i august 1982 og i stedet indtræder Per Hendrichsen, som Martin Hall har spillet sammen med i Pesteg Dred.

Da For udkommer i september 1982, er navnet Ballet Mecanique kortet ned til Ballet M. og igen er anmelderne overvejende begejstrede. Det står dog klart, at gruppen bliver nødt til at bryde med CBS. Tanken om at udgive musik, der skulle var en protest mod så meget andet af det CBS udgav, på CBS var ikke holdbar. Da Ballet Mecaniques kontrakt med CBS var skrevet i bandets navn, blev løsningen at opløse gruppen. Dette skulle foregå til gruppens koncert i Saltlageret 15. oktober 1982. Da Ballet Mecanique den aften indtager scenen spiller de kun et kort sæt før de går af scenen, og til tonerne af et kassettebånd lader en pressemeddelelse projicere op på bagvæggen. Pressemeddelelsen deklarerer et farvel til CBS, Morten Versner og navnet Ballet Mecanique, men fortæller samtidigt at Martin Hall, Michael Karshøj og Per Hendrichsen forsætter under navnet Under For.



Diskografi

Avenues Of Oblivion - 7"
Better Days 1980 - BET3

Side 1
Avenues Of Oblivion

Side 2
The Screen


Concert Of The Moment - 3LP
Irmgardz 1980 - BET3

Side 4
6. Identity - Circus Of Decay


The Icecold Waters Of The Egocentric Calculation - LP
CBS 1981 - 85186

Side 1
1. An Attempt Of Interruption 3:03
2. Poem 5:33
3. Sweetened 6:13
4. Lied 5:06
5. Theory 1:48

Side 2

1. Ism 6:03
2. Leathern 5:03
3. Threads 2:44
4. Veins 7:02


For - LP
CBS 1982 - 25032

Side 1
1. The Mark 4:49
2. Among 4:41
3. Conviction Justifies All Means 4:32
4. Den Ødeste 5:31

Side 2
1 . As Hit 3:55
2 . Violent 5:04
3 . Given 4:10
4 . Is To Be 2:35
5 . Mature Evil 3:39


The Icecold Waters Of The Egocentric Calculation - 2CD
Sony-BMG 2006 - 82876855932

CD1
1. An Attempt Of Interruption 3:03
2. Poem 5:33
3. Sweetened 6:13
4. Lied 5:06
5. Theory 1:48
6. Ism 6:03
7. Leathern 5:23
8. Threads 2:44
9. Veins 7:02

CD2
01. An Attempt Of Interruption (Live) 2:55
02. Idolized Values (Live) 3:29
03. Somatic Verb (Live) 4:12
04. Ism (Live) 6:53
05. Theory (Live) 2:11
06. Terminal Memory (Live) 5:37
07. Veins (Live) 5:50
08. Publikum (Live) 1:30
09. De Vere Gardens (Live) 3:51
10. P3-indslag om Ballet Mécanique på Roskilde Festival 1981 3:59
11. Intellectual Self-Mutilation 3:13
12. Opløsningsdeklaration, Saltlageret den 15. oktober 1982 2:24


Intellectual Self-Mutilation - 7"
Nat Inc. Productions 2006 - NATINCLP002

Side 1
Intellectual Self-Mutilation

Side 2
Leathern (Live)