Anekdoter

Niels Fabæk - ex-Sparkplugz, ex-World in Motion, ex-Junkbox, ex-Cosmic Cowboys ex-m.m.

Sorte pladevendere, smadrede fisk og skvulpende skosværte.

Det var i 1979. Punk og New wave miljøet i Aalborg bestod af et par håndfulde entusiaster. Hvor fanden skulle man gå hen. Det gamle hippieværtshus og spillested Multi Maren ville heldigvis stadig bryste sig af at være et progressivt alternativ, så de åbnede døren for os.
Først havde vi jo nogle forskellige mere eller mindre musiske ensembler og senere, da Multi Maren var flyttet fra Maren Turisgade til et nedlagt diskotek i ”Håbets Gaard” (hvilket navn…), fik vi et par gange om måneden lov til at erobre diskotekets anlæg og spille vores grammofonplader til stor fortrydelse for en lille hardcore klike af langskæggede fyre i hønsestrik. No Future i Håbets Gård. Hvor var de dog sure – godt de var så pacifistiske. Pudsigt er det, at meget af den musik vi spillede i diskoteket dengang, i dag fremstår som ganske harmløs; noget af det næsten lidt sjovt. Det var navne som XTC, Devo, Talking Heads, Bowie, Kliche, Sex Pistols, Joy Division og i den lidt mere aparte ende var det bl.a. Residents, enmandsorkestret The Normals (ham med Warm Leatherette som Grace Jones senere gjorde berømt), Teenage Jesus and the Jerks, James White & the Blacks, Suicide og Public Image Ltd.

Når et nummer blev spillet var det især Fritz (Fatal), der knaldede fuldstændig ud på dansegulvets runde kobberplade – ofte dansede han med en stol; et koreografisk virkemiddel, der gjorde det ret umuligt for andre at nærme sig dansegulvet…
Med hensyn til de forskellige orkestre i det aalborgensiske miljø var det Tordenskjolds soldater. En af de første konstellationer, der opstod, var Junkbox. Ja, egentlig var det i starten mere en happening end et reelt band. Junkbox bestod af Mogens Jacobsen og undertegnede. I starten lavede vi mest plakater og klistermærker, som vi satte alle mulige og især umulige steder rundt om i den gamle cementby. Vi begyndte dog hurtigt at eksperimentere med lyd, hvilket førte til den første koncert på Huset i Aalborg nu under navnet World in Motion. Vi fremførte en minikoncert med Bertolt Brechts tekster i et af Husets mødelokaler. Her pillede vi gitteret ud af lysstofarmaturene i loftet og satte et tændt lysstofrør i hjørnet (det var før Kliche og TV2 brugte den slags…), og så var stemningen ligesom lagt. Undertegnede kunne spille lidt akkorder på guitaren, derfor blev den straks lagt i hænderne på Mogens, så jeg kunne håndtere den monofonsike Korg synthesizer. Som baggrund kørte nogle båndsløjfer m.v. Vokalen bestod som sagt af Brechttekster, der blev fremført med en utrolig aggression. Der var vel mødt omkring 30 mennesker op til koncerten. Så mange var der ikke da vi var færdige, men en af dem der blev, sagde ”Havde det her været New York, så ville i blive pisseberømte”…
Duoen medvirkede under navnet Junkbox på ”Lilla Støj” en kassetteudgivelse fra Nils Torp (der senere kom med i Kliche og i dag slår sine folder i Souvenirs).

Vi manglede legekammerater; derfor indkaldte vi v.h.a. et opslag i pladebutikker og andre relevante steder til et møde. Overskriften var: ”Du kan dø af denne ostemad” – en avisoverskrift vi havde forelsket os i, hvad den dækker over fortaber sig i glemslen og er også aldeles irrelevant i denne sammenhæng. På mødet blev SparkPlugz grundlagt. På Multi Maren havde de dengang nogle såkaldte ”spilsammenaftener”. Sådan en fik vi lov til at udfylde med Junkbox og Sparkplugz. Det var oppe på det gamle Multi Maren.
Hvor mange mennesker, der var troppet op for at se dette nye foruroligende tiltag, husker jeg ikke, men dem der var der, har fået en oplevelse ud over det sædvanlige.

Junkbox var første band på scenen. Hvem der på det tidspunkt var med er lidt uklart, men jeg husker tydeligt at første nummer var en enerverende rytme på en båndoptager, undertegnede på guitar med ringmodulator, phaser og distortion samt Mogens (Jacobsen) smadrende en stor fisk med en hammer…! Herefter spillede vi 3 måske 4 skramlende numre med Mogens bag trommesættet, og der blev slået til. Typisk var Mogens smurt ind i blod allerede efter ét nummer. Vi havde ikke nogen sanger; undertegnede tabte lodtrækningen (umiddelbart før vi gik på) og vandt vokalen. Ved en senere lejlighed blev bandet for en kort stund udvidet med en tyrkisk fyr, der hed Nihat, som var vild med Ramones.

Næste punkt på denne historiske aften i det aalborgensiske musikmiljø var Sparkplugz. Mogens på trommer, Steen på guitar, undertegnede på bas og legendariske Frits på vokal. Frits var ikke på scenen fra start. Det lille ensemble startede, mens Frits kravlede mod scenen hen over stedets bjælkekonstruktion. Han gled tungt ned på scenen, og hvad der herefter skete erindrer jeg kun svagt. Jeg husker blot at det var stort, smukt og ekstremt. Vi spillede nok kun i 20 minutter, men så havde vi også ondt over alt.
Lidt efter flyttede Multi Maren som sagt til andre lokaler. Om der var flere punk/no wave koncerter der, har jeg ikke styr på, men jeg husker én aften med Sparkplugz: Denne gang blev fisken ikke smadret, men ophængt i en snor fra loftet, således at vi kunne svinge den ud i hovedet på publikum. Som en lille scenografisk effekt havde Mogens og undertegnede produceret en kæmpestor geleklump med sorte plamager af skosværte indeni. Denne blævrende ting placerede vi ovenpå basforstærkeren. Det skulle imidlertid vise sig at være en rigtig dårlig ide, da sådan en klump smelter i varmen fra lamperne!!! Vi fik dog reddet basforstærkeren, men for fanden da, hvor så der ud på gulvet, tøjet etc. Hvordan musikken var, skal jeg ikke kunne sige, men Frits var tilpas ond i sulet og fik leveret et forrygende show.

Selvom de fleste af undergrundens kæmper, som f.eks. Frits Fatal og Mogens Jacobsen flyttede til København overlevede miljøet i Aalborg op gennem firserne, ja helt til i dag. Ikke mindst takket være café 1000fryd, men det er en anden historie, der kan læses på 1000F’s hjemmeside.